Kontakt Profil
 
Forsiden
 
akrobat
familie
 
akrobat
professionelle
 
Hjemme-
vejledning
 
Plejefamilier
 
Sagsbehandler
 
Kurser
Kurser
Temaaftener

Forstå dit barn

For at forstå sit barn, må man forstå hvad der påvirker barnet i hverdagen, og det kan være svært at gennemskue hvorfor barnet reagerer som det gør. Dette kursus giver forældre og plejeforældre til børn med udviklingsforstyrrelser, særlige behov eller handicaps indblik i om udfordringerne i hverdagen bedst løses via støtte til barnet selv, omgivelserne eller ved ændringer i de aktiviteter eller krav der stilles til barnet.

Formålet er at få indsigt i hvorledes barnets personlige kompetencer og vanskeligheder påvirker barnets evne til at indgå i dagligdagens aktiviteter, socialt samspil, lege- og skolefærdigheder samt fritidsinteresser og hvorledes man støtter barnet mest optimalt.

Målgruppen for kursusdagen er forældre eller plejeforældre til børn med udviklingsforstyrrelser, særlige behov eller handicaps.

Få indblik på kursusdagen

Kursusdagen tager afsæt i PEO*- modellen der er en metode til at kortlægge ressourcer og begrænsninger hos det individuelle barn, ressourcer og begrænsninger i omgivelserne og kravene i forhold til en given aktivitetsudførelse. Der vil indgå workshops hvor kursisterne arbejder med udgangspunkt i deres eget barnet, finder barnets motivation og arbejder på at forbedre aktivitetsudførelse i forhold til eks. at indgå i leg, være sammen med venner, udføre personlig hygiejne selvstændigt, komme i tøjet eller hjælpe til med madlavningen.

Kursusdagen vil hjælpe dig som forældre til at vurdere, hvor du skal støtte dit barn og hvordan. Samtidig er kurset en introduktion til hvorledes forandringer hos barnet selv, forandringer i omgivelserne eller ændringer i aktivitetskrav spiller sammen og påvirker barnets selvoplevede succes i hverdagen og dermed barnets individuelle udvikling.

Du lærer at anvende modellen på en bred vifte af typiske problemstillinger det kan være:

  • Dagligdags aktiviteter
  • Socialt samspil
  • Lektier og skoleopgaver
  • Fritidsaktiviteter

*PEO model: Person environment occupation/person omgivelser aktivitetsudførelse

Arrangement og tilmelding

Kursusdagen afvikles i tidsrummet 9.00 - 15.00 og dagen er baseret på oplæg omkring anvendelse af modellen hvorefter kursisterne arbejder i grupper med forskellige problemstillinger der har relation til netop deres barn.

Pris: 985 kr per kursist inklusiv forplejning.

Der er mulighed for at få dækket kursusudgifterne ifølge lov om social service § 41, da kurset er handicap rettet. Hvis deltagergebyret dækkes af kommune oplyses EAN nummer samt kontaktperson/sagsbehandler.

Tirsdag d. 28. februar 2012
Jacob Møllersgård
Jacob Møllersgade 4
9560 Hadsund
Tryk her for tilmelding

Indholdet af denne hjemmeside tilhører Ergoment ApS og er omfattet af dansk lov om ophavsret